Bilist er anholdt efter dødsulykke i København

Redaktionen

426 uger siden

|

06/09/2016

Dagens topnyheder

En bilist skal være anholdt i tre døgn efter en dødsulykke i København mandag.

Det har en dommer i Retten på Frederiksberg tirsdag besluttet i et grundlovsforhør.

Det vil sige, at politiets undersøgelser ikke kan danne grundlag for en egentlig varetægtsfængsling af bilisten, der er i slutningen af 30'erne.

Politiet har nu tre døgn til at få undersøgt sagen nærmere.

Ulykken er sket mandag nær Fuglebakken Station.

En fodgænger blev påkørt af bilisten og mistede livet. Den afdøde er en mand på 67 år, oplyser Københavns Politi.

Umiddelbart har vagtchefen tirsdag eftermiddag ikke oplysninger om de nærmere omstændigheder.

/ritzau/