Bilka advarer kunder: Dette må I ikke gøre

Skrevet af Julie Møller

13/11/2020
Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix
Bilka har på Facebook sendt en advarsel ud til supermarkedets mange kunder.

Dagens topnyheder

For få dage siden kunne Facebook-brugere se et opslag fra Bilka, hvor de sendte en advarsel ud.

“ADVARSEL VEDR. FALSKE SPAMMAILS

Vi er blevet gjort opmærksom på, at flere har modtaget en mail om, at de har vundet et gavekort på 5.000 kr,” starter opslaget og fortsætter:

“Disse mails er falske, og vi opfordrer alle til at slette mailen og IKKE klikke på nogen links i mailen!”

Ifølge B.T. forsøger svindlerne bag de falske spammails at lokke personfølsomme oplysninger ud af intetanende kunder. 

Kan skyldes Bilka plus appen

Noget kunne tyde på, at de falske spammails især rammer kunder, der har downloadet Bilka Plus appen, hvor kunderne bliver lovet de “allerbedste tilbud hver uge, året rundt.” 

“Bilka Plus er Danmarks nye tilbudsklub. Her får du Bilkas allerbedste tilbud hver uge, året rundt. Det er gratis og ganske nemt at blive medlem. Hent appen allerede i dag, så du er klar til at spare løs,” står der på Google Play, hvor du blandt andet kan downloade appen.

I kommentarfeltet til advarselsopslaget fra Bilka er der mange, der har oplevet at modtage spammails efter at have hentet appen ned til mobilen.

“Jeg downloadede Bilka plus app og blev overdænget med spammails fra "bilka" om præmier og pakker til afhentning.”

“Siden jeg hentede Bilka plus appen har jeg fået så mange spammails, at jeg nogen gange er ved at overse vigtige mails.”

“De kommer flere gange om ugen, det er afgjort forbundet med jeres plus app.”

Sådan lyder nogle af kommentarerne på Facebook. Dog er der også en kunde, der skriver, at vedkommende også har modtaget spammails, men ikke har downloadet appen. 

Bilka oplyser, at deres juridiske afdeling er underrettet.