"Bill Gates var min hemmelige nisse!"

Skrevet af Lotte Sørensen

19/12/2013

Dagens topnyheder

Rachel havde tilmeldt sig nisselegen på det sociale medie Reddit, hvor man fik tildelt en tilfældig person, man skulle sende en lille julegave til. Og Rachel tænkte ikke nærmere over det, da hendes pakke var sendt "med venlig hilsen Bill".

- Jeg syntes, at Bill lød som en rar fyr. Faktisk havde jeg i mit hoved opbygget et billede af en stakkels fyr ved navn Bill, der forsøgte at navigere i min ønskeliste med makeup, neglelak og glitter-ting, som han skulle købe til mig, skriver hun på Reddit.

Læs også: Bill Gates indrømmer nu: Ctrl-Alt-Delete var en stor fejl

Gaven var en ko-bamse og et kort, hvor der stod, at han havde doneret en ko til en fattig familie i hendes navn gennem en velgørenhedsorganisation. Hun fik desuden en rejsebog, hvor Bill Gates havde skrevet en julehilsen.

Siden fandt Rachel et foto af Bill Gates med ko og kort.

- Vent. Hold da kæft. Time out... og så slog det mig endelig. Alle de gaver, jeg lige havde flået op, velgørenheden, alt - det var fra BILL GATES! skriver Rachel på Reddit.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se Rachels billeder af gaven herunder.