Forside Nyheder Bjelland gør comeback for Twente med mål og sejr

Bjelland gør comeback for Twente med mål og sejr

Bjelland gør comeback for Twente med mål og sejr

Lige nu læser andre

Twente-midterforsvareren Andreas Bjelland møder sandsynligvis op med masser af selvtillid til landsholdets EM-kvalifikationskamp på fredag mod Serbien.

Bjelland var atter på banen søndag efter en ufrivillig pause på grund af vejrtrækningsproblemer, da Twente slog bundproppen Dordrecht i den hollandske Æresdivision med 4-0.

Den danske anfører scorede til 2-0 efter 20 minutter i et opgør, hvor også den tidligere AaB-profil Kasper Kusk fik et kvarters spilletid. Modsat Bjelland er Kusk dog ikke at finde i Morten Olsens landsholdstrup til opgøret i Serbien og en venskabskamp i Rumænien fire dage senere.

To andre landsholdsspillere, Ajax’ Lasse Schöne og Nicolai Boilesen, fik fuld spilletid, da mesterholdet vandt 4-2 ude over Cambuur. Lucas Andersen var også med fra start hos Ajax, men den danske venstrekant blev pillet ud efter en times spil.

Læs også

Ajax og Twente indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen i Æresdivisionen efter topholdet fra PSV Eindhoven.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK