Forside Nyheder Bjørn fik en torsk i nettet – og så fandt...

Bjørn fik en torsk i nettet – og så fandt han en dildo i dens mave

Bjørn fik en torsk i nettet – og så fandt han en dildo i dens mave

Lige nu læser andre

Fiskere er som regel blandt de mindre troværdige, når der bliver fortalt historier. Og der kunne da også snildt have været tale om en vaskeægte fiskerskrøne, da lystfiskeren Bjørn Frilund fra Eidsbygda i det nordlige Norge mandag aften kunne fortælle, hvad han havde fanget i sit sildegarn.

En torsk på fem-seks kilo med intet mindre end en dildo i maven, skriver Åndalsnes Avis. 

– Først fjernede jeg et par hele sild. Men så mærkede jeg, der lå mere inde i maven, foræller Bjørn Frilund til Åndalsnes Avis.

Den 64-årige fisker måtte, ifølge avisen, blinke med øjnene og se efter to gange, før han troede på, hvad torsken havde slugt.

Læs også

SE OGSÅ: Surfer boksede med haj – og vandt

Hvor og hvornår, det frække stykke massageudstyr er endt i torsken, er umuligt at vide. Men Bjørn Frilund forestiller sig, at både torsk og dildo kommer nordfra. Måske Barentshavet.

– Det kan være, det er en frustreret kone, der har kastet sin dildo over bord fra et skib, gætter han.

Bjørn Frilund hæfter sig blandt andet ved, at der ikke var batterier i dildoen. Men om dildoen var i stykker, før den blev kastet, tør han ikke spå om. Fiskeren slår da også fast, at alt er muligt.

At en dildo pludselig ender i maven på en torsk, kan der, ifølge Bjørn Frilund, være en naturlig forklaring på.

Følg Dagens.dk på Facebook – Altid gratis nyheder og underholdning

Han har erfaret, hvordan torsk kan være særligt glubske i gydetiden. I form og farve kunne dildoen godt ligne en lille blæksprutte. Og, hvis den tilmed har bevæget sig som et byttedyr på vej mod havets bund, kan torsken have troet, det var mad.

En mulighed kunne også være, at Bjørn Frilund har været udsat for en spøg. Men det afviser han selv.

– Nej, det er umuligt. Fisken var sprællevende, da jeg trak garnet op. Jeg var nødt til at slå den bevidstløs for at få den fri. Den var i øvrigt fin, så den har ikke lidt, forklarer Bjørn Frilund.

Torsken blev efterfølgende fileteret og foræret væk. For Bjørn Frilund betyder oplevelsen, at han nu vil opsøge sit held i højere grad.

– Chancen for at vinde i lotto er nok større. Så jeg har lavet en lottokupon, fortæller han.

SE BILLEDERNE AF BJØRN FRILUNDS TORSK HERUNDER:

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: