Blå Bog om Søren Gade

Skrevet af admin

03/06/2014

Dagens topnyheder

Ifølge Politiken har direktør for Landbrug & Fødevarer Søren Gade besluttet at kandidere til den formandspost i Venstre, der ventes at blive ledig, når Lars Løkke Rasmussen efter alt at dømme trækker sig fra sin post senere tirsdag.

* Søren Gade er født den 27. januar 1963 i Holstebro.

* Medlem af bestyrelsen for Venstre i Holstebrokredsen og for Venstre i Ringkøbing Amt fra 1995.

* Han blev valgt til Folketinget for Venstre i 2001 og var forsvarsminister fra 24. april 2004 til 23. februar 2010.

* Som forsvarsminister var Søren Gade meget usædvanligt en af regeringens mest populære ministre og var på top 10-listen over personlige stemmer ved folketingsvalget 2007, hvor han med knap 24.000 personlige stemmer i partiet Venstre kun blev overgået af Anders Fogh Rasmussen.

* Trak sig som minister og fra Folketinget efter den såkaldte jægerbogs-sag, der blandt andet handler om lækage af fortrolige oplysninger.

* Blev siden nævnt som mulig borgmesterkandidat i Holstebro, men blev i maj 2012 udnævnt til administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer.

* Uddannet økonom fra Aarhus Universitet i 1990.

* Tjenestegørende officer ved Jydske Dragonregiment i Holstebro fra 1983 til 1995.

* Reserveofficer med kontrakt ved Jydske Dragonregiment i Holstebro. Pt. med graden major af Reserven fra 1985.

* Har blandt andet arbejdet i Færch Plast, Dansk Supermarked og Cheminova Agro A/S, ligesom han har undervist merkonomer i detailhandelsledelse.

* Er far til to piger, Ida og Mette.

/ritzau/