Blå bog om Tom Behnke

Skrevet af admin

20/10/2014

Mest læste i dag

* Tom Behnke er født i 1966 i Aarhus-forstaden Vejlby Risskov.

* Han blev valgt ind i Folketinget tilbage i 1990, dengang for Fremskridtspartiet.

* Han brød med Fremskridtspartiet i 1999. Herefter var han - blandt andet sammen med sin bror Kim Behnke med til at danne en gruppe af løsgængere under navnet "Frihed 2000".

* I februar 2001 meldte han sig under De Konservatives faner. Han røg dog ud af Folketinget i november samme år i forbindelse med folketingsvalget.

* Han kom tilbage på Borgen i 2005, og er i dag valgt i Østjyllands Storkreds.

* Tom Behnke er i offentligheden bedst kendt som retsordfører, men han er også næstformand for De Konservatives folketingsgruppe og var i 2011 partiets gruppeformand.

* Desuden er Behnke også forsvarsordfører, grundlovsordfører, indfødsretsordfører, integrationsordfører og menneskerettighedsordfører.

* Han er uddannet politibetjent fra Politiskolen i København. I dag er han ansat som politiassistent i Nordsjællands politi.

* Han er gift med Nina Berg Behnke, og parret har fire børn.

/ritzau/