Black Friday løftede detailomsætningen i november

Ikke overraskende var der fremgang i detailhandlen i november, hvor Black Friday var med til at sætte sving i kasseapparaterne.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var omsætningen i november 0,2 procent højere end måneden før, når man korrigerer for sæson.

Dermed nåede detailhandlen sit højeste niveau siden april 2011.

Kigger man på, hvilke varegrupper, der særligt er gået fremad, er det beklædning og forbrugsvarer som elektronik, hvilket indikerer at mange nok har benyttet Black Friday på at købe julegaverne i god tid med en god rabat.

Spørgsmålet er så, om det vil smitte negativt af på butikkernes omsætning i december.

- Det kan betyde, at detailsalget i december vil kunne skuffe lidt, når det offentliggøres, fordi en større del af julehandlen nu foretages på baggrund af novembertilbuddene, vurderer Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.

Jens Hjarsbech, der er økonom i Dansk Erhverv, tager samme forbehold.

- Når det så er sagt, har de foreløbige indikationer på årets julehandel vist, at forbruget i december kommer til at ligge højt, og detailomsætningen er steget støt de seneste to år.

- Vi ser derfor positivt på privatforbruget i år og næste år. Da privatforbruget udgør halvdelen af BNP, er det vigtigt for at få vores svage opsving højere op i gear, siger han.

Og i Dansk Industri mener økonom Thorbjørn Baum da også, at der er grund til optimisme, efter at detailhandlen er steget syv måneder i træk.

- Det er ekstra positivt med realvækst i privatforbruget i en tid, hvor tallene for udenrigshandlen skuffer os.

- Efter krisen var det udenrigshandlen, der holdt gang i økonomien og privatforbruget, der løbende skuffede. Nu er det omvendt, siger han.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip