BMC sejrer i holdtidskørsel - Froome er fortsat i gult

Skrevet af admin

12/07/2015

Dagens topnyheder

BMC var hurtigst med et mulehår, da 9. etape i Tour det France, en holdtidskørsel på 28 kilometer fra Vannes til Plumelec, blev kørt søndag.

Blot et sekund var Tejay van Garderens hold foran Sky, der formentlig havde vundet, hvis ikke holdet havde måttet vente på Nicolas Roche kort før mål.

Han kunne ikke følge med i det voldsomme tempo, som Sky-kaptajnen, Chris Froome, satte på den afsluttende bakke.

Etapen var i det hele taget meget tæt. Movistar med Nairo Quintana var blot fire sekunder efter BMC på tredjepladsen.

Sammenlagt fører Chris Froome med 12 sekunder ned til Tejay van Garderen på andenpladsen.

Mandag har rytterne den første hviledag i årets Tour, og tirsdag går det løs med den første etape i Pyrenæerne.

/ritzau/