Bødskov: Dommere siger god for vores valg

Skrevet af admin

05/05/2014

Dagens topnyheder

Tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) siger, at "dommerne har sagt god for de vanskelige valg, vi traf", da man begrundede aflyst besøg på Christiania.

Det skriver han i en pressemeddelelse.

Morten Bødskov valgte at give en usand begrundelse for at aflyse retsudvalgets besøg på Christiania, hvilket fik Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper til at trække tæppet væk under Bødskov.

- Dommerne har sagt god for de vanskelige valg, vi traf i forbindelse med udskydelsen af retsudvalgets besøg på Christiania i 2012. Det er jeg selvfølgelig glad for.

- Vi stod i en helt ekstraordinær situation, hvor der var en skærpet trussel mod retsudvalget. For mig handlede det ene og alene om sikkerheden for retsudvalgets medlemmer, og sikkerheden for andre der ville have været på Christiania den dag, skriver han i pressemeddelelse.

/ritzau/