Fyns politi har fundet den dreng, der torsdags eftermiddag onanerede foran en legeplads ved børnecentret Hyldemor i Næsby i Odense. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Episoden udspillede sig kort før klokken 16, hvor nogle forældre fik øje på en ung onanist, som hurtigt forsvandt fra stedet, da forældrene tog kontakt til ham. Ingen børn nåede at lægge mærke til manden.
Læs også: Onanerede foran legeplads: Politiet på jagt efter fynsk børnehave-blotter
Fyns Politi oplyser, at det er tip fra offentligheden, der har ført til drengen, som er 16 år og fra Odense N. Det vides ikke, om han er kendt af politiet i forvejen.
Læs også: 16-årig elev havde hed trekant med sine to lærerinder
Drengen er i eftermiddags blevet afhørt og sigtet i sagen. Og han erkender at have været på spil i går ved børnecentret Hyldemor i Næsby.
Under afhøringen er det kommet frem, at det var et tilfælde, at drengen onanerede foran en børnehave. Fyns Politi oplyser, at det alene er voksne kvinder, der drev ham til blufærdighedskrænkelserne.