Boksning: Micki Nielsen får pointsejr mod veteran

Den danske bokser Micki Nielsen vandt lørdag på point over veteranen Gusmyr Perdomo fra Venezuela ved Team Sauerlands Fight Night-stævne i Albertslund.

Den 21-årige dansker vandt en klar pointsejr hos alle tre dommere.

Micki Nielsen begyndte kampen bedst, men virkede træt, da de to boksere nåede femte runde. Derfor overtog Perdomo styringen en kende, men også han virkede slidt bare en omgang eller to senere.

Det var som om, at Micki Nielsen ikke fulgte ordentligt op, når han ramte venezuelaneren. Han fortsatte sjældent med at slå, når muligheden var der.

Ikke desto mindre sluttede danskeren også bedst af, og fik vist, at Gusmyr Perdomo ikke er så godt et boksenavn, som det måske var engang.

Venezuelaneren er gået to vægtklasser op siden han blev slået til plukfisk af Mikkel Kessler i Herning i 2009, og 21-årige Micki Nielsen udtalte tidligere på ugen, at venezuelaneren af den grund har problemer med sin fysik.

Danskeren har vundet samtlige side 16 professionelle kampe i karrieren, men det har ikke afholdt Gusmyr Perdomo fra at kritisere Nielsens rekordliste.

Den 37-årige sydamerikaner har i ugen op til kampen givet udtryk for, at Micki Nielsen aldrig har mødt en "ordentlig bokser".

Micki Nielsens storebror Patrick Nielsen bokser senere lørdag hovedkamp ved Sauerland-stævnet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip