Laurids Gjelstrup
Her er rådet til de unge.
Boligmarkedet i København har i årevis været et minefelt for unge førstegangskøbere, og i takt med at priserne stiger, finder velhavende forældre nye måder at hjælpe deres børn ind i de eftertragtede ejerlejligheder.
Hvor det klassiske forældrekøb tidligere dominerede, ser flere ejendomsmæglere nu en markant vækst i det såkaldte indirekte forældrekøb, hvor barnet står som ejer, men forældrene bidrager økonomisk bag kulissen.
Det skriver TV 2
Metoden sker ofte gennem anfordringslån, et rentefrit lån uden krav om kreditvurdering, hvor forældrene kan kombinere udlånet med skattefrie gaver.
Ifølge Nordea Kredits boligøkonom Lise Nytoft Bergmann giver det unge en ekstra mulighed, men hun peger på, at udfordringerne er langt større end de kreative løsninger.
Hun understreger, at ”børn bliver ikke skubbet så hårdt ud af reden som for 20 år siden. Det er et tegn på en større tendens, hvor børn får mere hjælp af deres forældre.”
Her er rådet til de unge
Alligevel ændrer økonomiske regler og markedsvilkår på realiteterne.
Siden skattereglerne blev ændret i 2021, er det ikke længere muligt at trække renteudgifter fra i topskatten, og stigende renter betyder, at forældrene skal have betydelige beløb klar, hvis de vil støtte.
Samtidig presser gældsfaktoren mange ud af markedet, da en toværelseslejlighed til fire millioner kræver en indkomst tæt på en million kroner om året for en enlig køber.
Ifølge Bergmann er det netop i København, at fænomenet slår igennem, fordi små ejerlejligheder er blevet en mangelvare.
Kvadratmeterpriserne har nået over 63.000 kroner, og udbuddet er det laveste i 12 år.
Hun kalder de små lejligheder for liebhaveri, fordi konkurrencen ikke kun er mellem unge, men også med forældre, der kan overføre friværdi til næste generation.
Hendes råd til de unge er klart: se væk fra brokvartererne.
Mulighederne stiger markant bare få kilometer uden for centrum, hvor priserne kan være halvt så høje, og hvor S-tog eller cykel kan bringe dem hurtigt ind til byen.
