Bombe fundet under Borussia Dortmunds stadion

Skrevet af admin

26/02/2015

Dagens topnyheder

Borussia Dortmunds stadion blev torsdag evakueret, da man under noget renoveringsarbejde fandt en ueksploderet bombe fra Anden Verdenskrig. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Bomben blev fundet i forbindelse med, at man var ved at udføre noget arbejde på stadionets VIP-område, og straks efter arbejdet blev stadion og det omkringliggende område evakueret.

Det betød, at det planlagte pressemøde som klubbens cheftræner, Jürgen Klopp, skulle afholde på stadion, i stedet blev flyttet til klubbens træningsanlæg.

Bomben, som vejer 250 kilo, menes at være af engelsk afstamning og skulle efter planen desarmeres torsdag eftermiddag.

På lørdag tager Borussia Dortmund imod Schalke 04 i den tyske Bundesliga, og man forventer et udsolgt stadion med 80.700 tilskuere på lægterne.

/ritzau/