Bombe mod egyptiske kadetter: To meldes dræbt

Skrevet af admin

15/04/2015

Dagens topnyheder

To egyptiske kadetter er dræbt, og flere andre meldes såret, ved et bombeangreb i den nordlige del af landet.

Angrebet er sket i Kafr al-Sheikh, der ligger godt 200 kilometer nord for hovedstaden i Nilens delta.

Ifølge myndighederne skal omkring 10 personer være såret i angrebet, der skete, da kadetterne ventede på en minibus.

Militante islamister har tidligere stået bag angreb på militæret, særligt på halvøen Sinai.

Regeringen har siden militærkuppet i 2013 slået hårdt til mod Det Muslimske Broderskab, som vandt magten efter revolutionen to år forinden.

/ritzau/AFP