Bombetrussel: Fogedretten i København er evakueret

Skrevet af admin

12/06/2015

Dagens topnyheder

Københavns Politi er lige nu i gang med at undersøge Fogedretten i Hestemøllestræde i København, efter at retten har modtaget en bombetrussel.

Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.

- Klokken 09.27 modtog Fogedretten en bombetrussel, siger Sebastian Rechelsen, kommunikationsmedarbejder hos Københavns Politi, til Ritzau.

- Politiet prioriterer at sikre området, og først derefter vil efterforskningen begynde. Vi har evakueret bygningen og gaderne omkring Fogedretten, siger han.

Politiet har endnu ikke flere oplysninger om truslen.

/ritzau/