Bonnie knust af sorg: Kæresten skudt og brændt i uhyggeligt dobbeltdrab

Skrevet af Kristine Bugbee

14/09/2015

Mest læste i dag

Filmen 'Bonnie og de tusinde mænd' blev vist på DR1 i aftes. Få dage inden udsendelsen var hendes kæreste blevet slået ihjel.

Det bekræfter 40-årige Bonnie Cleo Andersen over for BT.

- Jeg er knust, siger hun til avisen.

Da politiet natten til lørdag fandt ligene af to mænd i en brændende bil på Kalundborgvej i Sorø, troede de i første omgang, at der var tale om en tragisk ulykke.

LÆS OGSÅ: Skam, sympati, væmmelse og undren: Derfor er vi så fascineret af tv om underklassen

Ved en senere obduktion viste det sig. at mændene var blevet skudt, før bilen var blevet overhældt med benzin og stukket i flammer.

Politiet har anholdt og sigtet to mænd på 19 og 22 år for forbrydelsen, som ifølge BT er led i et økonomisk opgør. Det tyder på, at de to mænd har relationer til rockermiljøet, men det har politiet ikke ønsket at kommentere.

De sigtede, der ligesom de dræbte kommer fra Sorø-området, nægtede sig i går skyldige i dobbeltdrabet. Dommeren valgte alligevel at varetægtsfængsle de unge mænd frem til 7. oktober.

Bonnie Cleo Andersen arbejder til daglig på et bordel på Vestsjælland, mens hun bor i Sorø.

Rettelse: Vi har i en tidligere version af denne artikel fejlagtigt skrevet, at Bonnie Cleo Andersen bor på det bordel, som hun arbejder på. Det gør hun ikke - vi beklager fejlen.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: