Forside Nyheder Brand lukker stor industrizone mellem Nord- og Sydkorea

Brand lukker stor industrizone mellem Nord- og Sydkorea

Brand lukker stor industrizone mellem Nord- og Sydkorea

Lige nu læser andre

Et stort industriområde mellem Nord- og Sydkorea er mandag lukket på grund af en omfattende brand i grænseområdet.

Branden brød ud tidligt mandag på den nordkoreanske side af den demilitariserede zone, der ligger på begge sider af grænsen.

Kraftig blæst sendte flammerne i retning af det store industrikompleks Kaesong, hvor flere end 50.000 mennesker arbejder.

Flammerne har ifølge sydkoreanske myndigheder ikke nået de flere end 100 fabrikker i Kaesong.

Læs også

– Begge sider forsøger nu at få kontrol over branden, efter at de har blokeret vejene til Kaesong, siger en talsmand fra det sydkoreanske ministerium for genforening.

Forsvarsministeriet i Seoul oplyser, at soldater havde spottet flammer fra et nordkoreansk gartneri.

– På grund af kraftige vinde spredte den sig hurtigt mod den demilitariserede zone, siger en talsmand fra ministeriet.

Både brandbiler og helikoptere er sat ind i slukningsarbejdet. Der er jævnligt større brande i foråret, hvor det er tørt i grænseregionen.

/ritzau/AFP

Læs også

Ads by MGDK