Forside Nyheder Brand udvikler farlig røg i Frederikssund

Brand udvikler farlig røg i Frederikssund

Brand udvikler farlig røg i Frederikssund

Efter knap to timer kan beboerne i området omkring Holmensvej i Frederikssund nu igen bevæge sig uden for.

Politiet gav beboerne besked på at gå inden for og lukke døre og vinduer, da en brand hos autolakerer på Holmensvej 4 udviklede røg, der kunne være farlig.

Røgen drev mod syd-sydvest, så det var beboerne i området ved Holmensvej, Heimdalsvej, Ansgarvej, J.F. Willumsensvej og Frederiksværksvej, der måtte holde sig inden døre.

Men et par timer senere er branden under kontrol, og politiet skriver i en beredskabsmeddelelse, at det atter er sikkert at bevæge sig ud.

Har man været udsat for røgen og føler sig dårlig, skal man ringe 1813.

/ritzau/

Ads by MGDK