Branden på børsen kaldes ekstra vanskelig: Så længe fortsætter den som minimum

Skrevet af Emil Martesen

16/04/2024
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Branden på børsen kaldes ekstra vanskelig.

Dagens topnyheder

Tirsdag morgen bliver nok en morgen danskerne sent vil glemme.

Her kunne en lang række danskere slå øjnene op til det chokerende syn af kraftig mørkegrå røg og flammer fra den historiske bygning Børsen i Købehavn.

Og nu står det efterhånden klart for enhver, at branden på Børsen er alvorlig.

Meget af morgenen har brandvæsenet kæmpet en kamp for at redde bygningen fra 1600-tallet.

Omkring klokken 7.20 fik brandvæsenet nemlig en anmeldelse om, at der var opstået brand i den ikoniske bygning, og små to timer senere faldt dragespiret, som har prydet det københavnske bybillede i næsten 600 år.

DR talte tidligere i dag med beredskabsdirektør i Hovedstadens Beredskab, Jakob Vedsted Andersen, og han lagde ikke skjul på, at branden er meget voldsom og ekstra vanskelig. Han afslørede, at der er dele af bygningen, som brandfolkene slet ikke kan komme ind i, fordi det er for farligt for dem.

Han fortalte i samme ombæring, at kobbertaget gør det sværere at slukke branden, fordi den holder på varmen.

Og det er noget som Marcello Francati, brandteknisk rådgiver hos DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, kan nikke genkendende til:

"Der er stadig massiv brand i tagkonstruktionen, og det tager tid. Vi kommer til at se flammer og røg de næste timer og røg i hvert fald natten med", siger han og fortsætter:

"Selvom folk tænker: 'Hvorfor sender man ikke bare folk ind for at slukke branden, så er det en 400 år gammel bygning, så hele beredskabets arbejde er farligt, og der er helt særlige forholdsregler at gøre sig".

Han fortæller også, at bygningen er lavet af træ og det gør, at branden kan sprede sig mange steder og det kan tage lang tid at slukke.