Bravo Tours trækker alle gæster hjem fra Tyrkiet

Skrevet af admin

16/07/2016

Dagens topnyheder

Bravo Tours trækker alle sine rejsende hjem fra Tyrkiet efter nattens kupforsøg. Der er ikke tale om en evakuering, men en struktureret tilbagetrækning. Det oplyser rejseambassadør Stig Elling.

Rejseselskabet kommer heller ikke til at sende flere gæster mod Tyrkiet, før man har dannet sig et overblik over situationen.

- Vi skal finde ud af, hvilke lufthavne, der er åbne, og hvordan vi får vores gæster hjem i god ro og orden.

- Vores folk på stedet fortæller, at alt er roligt i ferieområderne, så der er ikke tale om risiko eller panik, siger Stig Elling.

Bravo Tours vil forsøge at skaffe de rejsende, der er i Tyrkiet eller var på vej til landet, andre muligheder eller en refusion.

- Men vi må nok erkende, at der er nogle, der ikke kommer på ferie, siger Stig Elling.

/ritzau/