Brian Nielsen forstuver ribben i komedieserie

Skrevet af admin

03/11/2015

Dagens topnyheder

Den hårdtslående dansker Brian Nielsen har en stor boksekarriere bag sig, men nu springer den 50-årige bokser også ud som tv-stjerne. Da den canadiske kultserie Trailer Park Boys i slutningen af september rykkede optagelserne til Danmark, var Brian Nielsen nemlig med på settet, skriver BT.

- De ønskede en konfrontation og en markant personlighed - og på en eller anden måde faldt valget på Brian Nielsen, som i forvejen er kendt af amerikanske tv-seere som IBO sværvægtsbokser, siger Ebbe Weile, som koordinerer filmproduktioner i Skandinavien og Tyskland for serier og dokumentarfilm til bl.a. HBO og Netflix, til BT.

Optagelserne til den canadiske komedieserie, som i næste sæson også får besøg af Snoop Dogg, foregik blandt andet på Christiania, hvor modtagelsen var god, selvom fristaden sædvanligvis ikke er glade for kameraer.

De tre hovedpersoner i serien, Ricky, Julian og Bubbles, bliver udsat for lidt af hvert af deres manager, som giver dem penge for at udføre vanvittige opgaver - heriblandt at gå ned af Istedgade med en strap-on dildo på og bokse med stjernebokseren Brian Nielsen, afslører Ebbe Weile.

- Brian var helt med på spøgen. Der blev arrangeret en boksekamp, som desværre blev en smule for realistik, da Mike Smith (Bubbles, red.) fik forstuvet et par ribben. Han tog det nu meget pænt - det er vel en del af risikoen, når man er med i Trailer Park Boys, siger Ebbe Weile.

Trailer Park Boys bliver vist på Netflix.

Se Brian Nielsen med holdet her: https://instagram.com/p/9YH-4sF9OY/?taken-by=trailerparkboysofficial

/ritzau/FOKUS