Forside Nyheder Briter er klar med skattesmæk til sheiker og oligarker

Briter er klar med skattesmæk til sheiker og oligarker

Briter er klar med skattesmæk til sheiker og oligarker

Den britiske regering overvejer at indføre kapitalvindingsskat over for udlændinge, der har ejendom i Storbritannien, rapporterer tv-stationen Sky News.

Det skal være et forsøg på dæmpe de galopperende ejendomspriser i London.

Ifølge Sky News har finansministeriets embedsmænd udarbejdet et forslag, og det afventer endelig godkendelse fra finansminister George Osborne.

Her vil det kunne præsenteres i forbindelse med en budgetopgørelse, som skal fremlægges den 4. december.

Finansministeriet siger i en kommentar, at Sky News oplysninger er “spekulationer”.

Der er voldsom efterspørgsel på ejendomme i London. Russiske rigmænd, supervelhavende arabere og andre udlændinge, der har milliarder på bankbogen, opsuger hvad der udbydes i London og er med til at fortrænge briter med en mere moderat pengepung.

Huspriserne i den britiske hovedstad stiger lige nu med 10 procent om året.

/ritzau/Reuters

Ads by MGDK