Forside Nyheder Brøndby lader forsvarsflop gå gratis til svensk klub

Brøndby lader forsvarsflop gå gratis til svensk klub

Brøndby lader forsvarsflop gå gratis til svensk klub

Lige nu læser andre

Brøndby skiller sig af med den svenske forsvarsspiller Michael Almebäck.

Superligaklubben har mandag ophævet kontrakten et halvt år før udløb med den 27-årige forsvarsspiller, der aldrig slog igennem i Brøndby efter sit skifte fra Club Brugge i sommeren 2013.

I 2015 var Almebäck udlejet til Esbjerg. Nu går turen videre til Örebro i hjemlandet.

– Vi har vurderet, at Michael ikke har udsigt til fast spilletid i Brøndby, og både han og vi er enige om, at tiden er for kostbar til, at Michael er en trupspiller, siger sportsdirektør Troels Bech til Brøndbys hjemmeside.

Læs også

– Michael ønsker forståeligt nok spilletid, så da Örebro rettede kontakt til os, er vi i dag blevet enige om at ophæve kontrakten med Michael, så han kan skifte til Örebro. Dermed får vi åbnet op for en plads i truppen, siger han.

Sportsdirektøren har ikke noget bud på, hvorfor Michael Almebäck aldrig blev en profil i Brøndby. Det blev blot til 18 kampe på to og et halvt år.

– Selv om vi nu har fundet en god løsning for alle parter, er vi selvfølgelig stadig møgærgerlige over, at Michael ikke formåede at løfte sit niveau og slå igennem i Brøndby.

– Det sker desværre fra tid til anden i fodboldens verden, at et potentiale ikke bliver indfriet. Uanset årsagerne hertil, så gælder det altid om, at begge parter kommer godt videre, siger Troels Bech.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK