Bror: Derfor droppede jeg Kardashians bryllup

Kim Kardashians stedbror, Brody Jenner, var ikke at finde, da hun i foråret blev gift med Kanye West under et ekstravagant bryllup i den italienske by Firenze.

Rygterne svirrede den gang om, at Brody Jenner, der har deltaget i realityshowet "The Hills" på MTV, ikke deltog i brylluppet, fordi hans kæreste ikke var inviteret.

Men det er slet ikke sandt, lyder det nu fra den 30-årige tv-personlighed.

- Jeg havde ærlig talt nogle forpligtelser på mit job, og det var langt væk, fortæller han ifølge ABC News og tilføjer, hvordan de to søskende vendte situationen:

- Det var meget simpelt: Efter jeg fik invitationen, sagde jeg 'jeg kan desværre ikke deltage, men jeg ønsker jer det bedste. Jeg elsker dig'. Og det havde hun det fint med. Og hvis hun har det fint med det, hvorfor har alle andre det så ikke, spørger han.

Brody Jenner gik ellers glip af en oplevelse ud over det sædvanlige. Intet var nemlig overladt til tilfældighederne, da Kim Kardashian og Kanye West blev gift i  Firenze. Parret havde inviteret hele 3000 gæster med til deres famøse bryllup, hvor selveste Lana Del Rey optrådte for gæsterne under middagen.

Brody Jenner peger dog på, at hans storebror Brandon og hans kone, Leah, var til stede som hans repræsentanter.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip