Du har en aftale med en fyr, du ikke kender. I skal mødes i parken, drikke lidt kaffe og snakke, finde ud af om I er noget for hinanden. Det tager godt og vel 12 minutter at finde frem til det, skriver womanshealthmag.com
Et studie lavet af AXA, et finansielt firma fra England, viser at det kun tager få øjeblikke for dig at finde ud af, om ham du er ude med, er noget for dig. Det er kort tid, så udnyt det til det ypperste, så du kan gøre et godt indtryk, men også for at finde frem til, hvem ham fyren egentlig er.
Brug dine 12 minutter sådan:
Få øjenkontakt, smil og hør, hvad han siger
Forfatter til bogen ’How to work a room: the ultimate guide to making lasting connections – in person and online’, Susan RoAne mener, det er netop disse ting, du som det første bør tænke over, når du mødes med din date. Det skaber nærhed og kontakt fra start og sparer en masse spildte (og kiksede) minutter.
Hold igen med spørgsmålene
Et studie fra Stanford University viser at jo flere spørgsmål, der stilles under en date jo mindre tiltrukket bliver et par af hinanden. Så drop den tjekliste du har lavet, inden du tog af sted, for du kan muligvis ikke nå at få svar på det hele, hvis du også vil mærke efter og føle, om I er noget for hinanden.
Lyt til de ord din date siger, for ifølge udeoghjemme.dk vil de afsløre, om I er et perfekt match
Spørg dig selv, hvad du synes
Spild ikke din tid med at tænke over, om du nu ser sød nok ud og gør en god figur. 12 minutter er ikke lang tid, så brug hellere tiden og dit fokus på ham, du er ude med. Er han overhovedet noget for dig? Føler du dig tiltrukket og hvad siger din mave?
Gå ikke ud for at ryge
Du skal ikke ødelægge jeres date med at gå udenfor og ryge. Ifølge match.com synes et flertal af singler, at det er ødelæggende for daten og indtrykket, hvis ham eller hende de er ude med, skal ryge, imens de er ved at lære hinanden at kende.
Hold dig fra farlige emner
Det er en rigtig dum idé at starte daten med at nævne din eks-kæreste, fortælle at du støtter en bestemt politiker eller forklare præcis hvilken sex-stilling, du elsker aller mest. Enkelt vil måske finde dig dejlig forfriskende, men flertallet vil nok blive skræmt.