Brutal hudsygdom spreder sig i Islamisk Stats hovedsæde

Skrevet af Ane Sørensen

13/04/2015

Mest læste i dag

Islamisk Stats hovedsæde er efter sigende ramt af hudsygdommen leishmaniasis.

Sygdommen er forårsaget af en lille encellet parasit og smitter fra dyr til mennesker, hvor den efterlader store åbne sår på hudoverfladen.

I værste fald kan sygdommen ifølge dagbladet.no være dræbende.

Læs mere: Anmeldte hudsygdomme mere end fordoblet på syv år

Sygdommen har været i området i lang tid, men spreder sig nu yderligere.

Infektionen findes i flere varianter og opstår ofte som følge af miljømæssige ændringer som rydning af skov, bygning af dæmninger og urbanisering.

- Det er korrekt, at Leishmaniasis er den mest udbredte smitsomme sygdom i det nordlige Syrien for tiden, og at den har udviklet sig drastisk i de seneste år, siger Richard Allan, som er direktør i the Mentor Initiative, der er en organisation, som arbejder for at reducere malaria og lidelser i humanitære kriser.

Læs mere: 2-årig tåler ikke solens stråler: Se, hvad der sker, når hendes hud får lys

Richard Allan mener, at spredningen skyldes ødelæggelser af byområder, hvilket også har skabt nye ynglepladser for sandfluen, som overfører hudsygdommen fra dyr, når den stikker. The Mentor Initiative udfører humanitært arbejde i Syrien.

Der formodes at være omkring 1,5 millioner nye tilfælde af leishmaniasis om året i verden.

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: