Der er kommet et skår i minderne om Stan og Claudia Gocmans lykkelige dag. De blev gift i London og havde hyret en kameramand til at filme festen.
Men på vej hjem i bilen efter brylluppet gav kameramanden sin mening til kende overfor sin assistent. Det kom med på videooptagelsen, som han senere afleverede til parret. Det skriver news.com.au.
- Nogle af de jødiske kvinder er meget smukke at se på. Men jeg siger dig, de kan være fucking køer. Fucking storsnudede, de kan være pisseirriterende. Overhovedet ikke en særlig tiltrækkende brud, siger han blandt andet.
Læs også: Brudgom glemte at booke bryllup: Dækkede over fejl med bombetrussel
På et tidspunkt siger han også, at jøder tror, at de er bedre end andre, og at det var det, der udløste holocaust.
- Jeg tror ikke, at jeg bebrejder Hitler, siger han.
I første omgang kom kameramanden, Anthony Aurelius, til at sende en video fra det forkerte bryllup til Stan og Claudia Gocman. Da de ni måneder senere endelig fik den rigtige, manglede flere af de vigtige øjeblikke, så parret bad om at få tilsendt råbåndet.
Her fik de de uredigerede optagelser fra dagen - og altså og Aurelius jødehadende og nedladende kommentarer.
- Først var jeg virkelig ked af det, men så blev jeg vred. Jeg synes, at han er en ulækker lille mand. Jeg kan ikke engang holde ud at se videoen, den gør mig så vred, siger Claudia Gocman.
Hun skrev efterfølgende en klage til Anthony Aurelius. Hun fik alle pengene tilbage og en undskyldning.
Læs også: Festligt bryllup: Danser ind i kirken til musik med Chris Brown - se videoen
- Jeg er meget ked af vores dumme, barnlige samtale. Jeg er også meget ked af at fornærme dig og muligvis også din familie. I fortjente ikke det her. For at være helt ærlig skammer jeg mig. Jeg har haft det frygteligt med dette, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige.
- Vi ved meget lidt om, hvad der skete under krigen. Helt ærligt, så respekterer jeg jeres kulturs styrke ved at komme tilbage efter det. Jeg prøvet at leve et godt liv, men i dette tilfælde er det mislykkedes i guds øjne, skriver han i det angrende brev.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
Se videoen og hør de nedladende kommentarer her.