Bubber ser tilbage på dramatisk skilsmisse: 'Jeg blev sgu lidt egoistisk'

Skrevet af Mathias Busekist

15/02/2021
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Bubber, den garvede tv-vært, ser tilbage på de gange, hvor privatlivet har været fyldt med udfordringer.

Mest læste i dag

Bubber trak mange overskrifter, da han kunne bekræfte, at han og Christina 'Ibsen' Meyer, som han havde været gift med i 28 år, var gået fra hinanden. Det kom efter, at han afslørede, at han ventede barn med Signe Rossing som var familiens barnepige. 

Cecilie Frøkjær og Bubber kigger dog nu tilbage på nogle af de tv-indslag og interviews, som de to har lavet sammen. Og det vil sige, at man kommer til at møde Bubber i alle aldre mellem 32 til 54.

Det skriver SE & HØR.

Han fortæller, at han så vidt muligt vil forsøge at leve et liv uden hemmeligheder. Bubber er nemlig overbevist om, at det vil gøre livet lettere.

De falder over et klip fra Go' Aften Danmark i 2012. Han fortæller, at han allerede her havde problemer på hjemmefronten. Bubber indrømmer, at det ofte har handlet om ham - også når han er kommet hjem. 

"Jeg har knoklet, og sat min karriere højere end noget som helst andet – ikke at jeg ikke har været der for mine børn, men mange gange har jeg sgu ikke – og derfor er det klart, at når man lever sådan, så kan man ikke undgå andet, end at det drejer sig om én, man går op i én, det handler om én. Og jeg blev sgu lidt egoistisk hele vejen igennem," kommer det fra Bubber. 

Bubber har som bekendt fået et barn med Signe Rossing i april sidste år. Det var Bubbers fjerde barn, men han fortalte dengang - ligeså til SE & HØR - at oplevelsen stadig var lige så magisk. 

Han fortæller dog til Cecilie Frøkjær, at han har lært sin lektie, hvorfor han tænker mindre på sig selv i hverdagen. Det er dog denne slags ærlighed, der har kostet ham meget. 

"Man skal ikke føre kampe eller skilsmisse gennem pressen, men jeg tog da telefonen, jeg svarede på det, jeg skulle svare på. Jeg begyndte ikke at sige: ”Tal med min manager, eller min spindoktor”, selvom jeg da ville ønske, at jeg kunne have gjort det," fortæller Bubber, hvor han hentyder til tiden, hvor han indrømmede, at han var kommet sammen med Signe. 

Bubber - som faktisk hedder Niels Christian Meyer - mener dog fortsat, at man ikke træder helt ved siden af, hvis man gør det, der føles rigtigt. Han fortæller endivdere, at dette især gælder, når man følger sit hjerte og følger kærligheden.