Bungy jump gik galt: Her knækker elastikken over krokodillefyldt flod

Lotte Sørensen

|

04/04/2014

Dagens topnyheder

Erin Langworthy var 22 år gammel og på sit livs rejse i Afrika. I Zambia tog hun med en gruppe andre rejsende ud for at springe bungy jump fra en bro over Zambezi-floden nær kæmpevandfaldet Victoria Falls.

- Jeg var nervøs, men troede aldrig, at noget kunne gå galt. Jeg var den 105. person til at springe ud den dag. Jeg stod på platformen, så på mine ankler, som var blevet bundet sammen, og jeg sagde, at jeg var bekymret for, om mine fødder ville glide ud. Nogen sagde, at det var det sidste, der ville ske, fortæller hun i et interview med The Guardian.

Hun sprang og nød et øjeblik udsigten og adrenalinen, der brusede gennem hende.

Læs også: Sindssyg video: Her ryger motorcyklist i fuld fart 12 meter ned ad skrænt

- Efter et par sekunder mærkede jeg et ryk henover mit bryst. Det virkede som om, at jeg tabte fart et øjeblik, og så fik fart på igen. Jeg kunne høre vinden suse forbi mine ører. Instinktivt løftede jeg mine arme og holdt mine hænder samlet. Så mærkede jeg, at jeg ramte vandet - det var der, det gik op for mig, at noget var gået galt, fortæller hun.

Havde hun ikke samlet sine hænder over hovedet, var hun formentligt blevet slået bevidstløs. Hun ramte vandet med sådan en fart, at hun blev slået gul og blå.

Tidligere på dagen havde hun set krokodiller i floden.

Læs også: Chokerende video: Hun tager hunden med i elevator - og så går det helt galt

Erin Longworthy har siden fået at vide, at hun faldt i fire sekunder og ca. 40 meter, efter elastikken knækkede, og før hun ramte vandet.

Under vandet kæmpede hun for sit liv - hendes fødder var stadig samlet, og hun havde omkring 30 meter elastik efter sig, der hele tiden sad fast. Til sidst fandt hun nogle sten, som hun kunne knuge sig til.

40 minutter senere blev hun fundet, og hun begyndte at kaste vand og blod op.

- Jeg sprang kl. 17.30, og nåede ikke frem til hospitalet ved Victoria Falls før kl. 23. Ambulanceredderne fór vild, og fordi jeg var endt på den zimbawiske side af floden uden pas, var jeg en illegal indvandrer. Jeg kom i respirator, fik lavet ultralydsscanning og blev tilset af en lungespecialist. De gav mig en stor dosis antibiotika, for lægerne var bekymrede for, hvor meget beskidt vand jeg havde slugt. Røntgenbillederne viste ingen brækkede knogler, men mine lunger var delvist kollapset, fortæller hun.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagen inden udspringet havde Erin Longworthy sendt et postkort til sin mor hjemme i Australien.

- Jeg springer elastikspring i morgen, så jeg siger farvel... Det er bare for sjov! skrev hun.

Det postkort hænger stadig på moderens køleskab som en påmindelse om ulykken.

Erin Longworthy bærer ikke nag overfor firmaet, der stod for springet, og de har siden indført sikkerhedsprocedurer, så andre ikke springer i et gammelt, mørnet elastik. Om hun nogensinde springer bungy jump, vil hun ikke udelukke.

Se det uhyggelige udspring her: