Bupl: På høje tid med penge til pædagoger

Et tiltrængt løft til børneområdet, der lider under "nærmest historisk dårlige" normeringer.

Sådan beskriver Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforening, Bupl, den aftale, som ifølge Politiken er faldet på plads mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

Den afsætter over en fireårig periode en milliard kroner til børneområdet. Pengene skal sikre, at kommunerne ansætter flere pædagoger.

- Aftalen er et tiltrængt løft til børneområdet, der har været hårdt ramt af nedskæringer de seneste år. Vi ved, at pædagogerne er alene med store børnegrupper i vuggestuer og børnehaver i løbet af dagen. Det kan vi ikke være bekendt over for børnene, siger Henning Pedersen i en pressemeddelelse.

Ifølge beregninger fra Finansministeriet vil investeringen gøre det muligt at ansætte godt 600 ekstra pædagoger i landets daginstitutioner.

Henning Pedersen peger på vigtigheden af dialog med kommunerne om, hvordan pengene bedst forvaltes.

- Nu er næste skridt, at kommunerne bør gå i dialog med pædagogerne og lederne om, hvor flere pædagogtimer er mest nødvendige i den enkelte kommune og bedst kan bidrage til et styrket pædagogisk arbejde med børnene, siger han.

Pædagogformanden er særligt godt tilfreds med, at pengene er øremærket til flere pædagoger. Det siger han i lyset af finansloven for 2012, hvor der blev afsat et stort millionbeløb til ekstra bemanding i daginstitutionerne, men hvor Bupl mener, at kommunerne slet ikke brugte en stor del af pengene til at hyre pædagoger.

- Denne gang bliver der altså tale om et reelt løft i normeringerne, og det er også på høje tid. Normeringerne i landets daginstitutioner i dag er nærmest historisk dårlige. Hvis man måler kvaliteten i daginstitutionerne op mod niveauet i 2009, så mangler der hele 4500 pædagogstillinger, lyder det fra Henning Pedersen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip