Burgaard slipper med skrækken: Klar til mellemrunden

Skrevet af admin

12/12/2014

Dagens topnyheder

Det så dramatisk ud, da Louise Burgaard i slutningen af kampen mod Norge torsdag aften gik i gulvet og tydeligvis havde store smerter efter et slag over næseryggen.

Men selvom det så blodigt ud, har den danske skytte ikke brækket næsen, og ifølge meldinger fra den danske EM-lejr er der ikke noget til hinder for, at hun kan fortsætte i turneringen.

Burgaard fik en flænge over næseryggen og kraftig næseblod i en nærkamp med en norsk spiller, men hun blev med det samme efterset af Team Danmark-lægen Morten Storgaard, der er en del af den danske delegation i Ungarn.

Der er altså ikke noget, der tyder på, at der er noget alvorligt galt med Burgaard, og hun bliver efter alt at dømme klar til den første mellemrundekamp, der spilles på lørdag.

/ritzau/