Burhan G's kæreste: Sexlivet kan være svært

Skrevet af admin

21/10/2015

Mest læste i dag

Sangeren Burhan G og hans kæreste Sarah Zobel, som er psykolog og tidligere model, annoncerede sidst i juni, at de skal være forældre. Nu afslører Sarah Zobel på Instagram, at den voksende mave også kan give visse problemer i parforholdet.

- Nærværet og intimiteten kan godt være lidt af en udfordring med stor mavse, skriver 41-årige Sarah Zobel til sin video på Instagram.

Sarah Zobel forklarer, at de mange forandringer under graviditeten kan ændre både manden og kvindens forhold til kroppen, og det kan give problemer i dobbeltsengen.

- Under graviditeten, når man bliver større, måske mere træt og mere besværet, så er det måske ikke den mest sexede tid i ens liv, og det kan være svært at holde gang i et sexliv, fortæller Sarah Zobel i videoen.

32-årige Burhan G og 41-årige Sarah Zobel har officielt dannet par siden 2013. Sarah Zobel har været gift med den tidligere balletdanser og instruktør Alexander Kølpin gennem 13 år. De har to børn sammen, men gik fra hinanden i 2012.

Sarah Zobel er mor til både en dreng og en pige, og hun har afsløret på sin videoblog, at nu hvor hun har prøvet begge dele, betyder det kommende barns køn ikke noget - så længe barnet er sundt og raskt.

Se gravide Sarah Zobel her: https://instagram.com/p/7IdvlkkoeW/?taken-by=sarah_zobel9

Se en bid af videoen her: https://instagram.com/p/9EO1oYEoTP/?taken-by=sarah_zobel9

Og hele videoen på facebook: https://www.facebook.com/BabySam.dk/videos/vb.141992565868269/931072510293600/?type=2&theater

/ritzau/FOKUS