Butikstyv koster SuperBrugsen 1,5 millioner kroner: Han stjal en dåsebajer

Skrevet af Ninna Andreasen

31/10/2014

Mest læste i dag

Det blev et dyrt møde med en butikstyv for SuperBrugsen i Svemølle på Sjælland den 21. oktober.

Manden satte ild til nogle hylder i butikken - formentlig for at aflede personalets opmærksomhed - stjal en dåseøl og løb fra butikken.

Det skriver Sjællandske Medier

Regningen løber i første omgang op på 1,5 millioner kroner på grund af det tab, forretningen har oplevet efter ildspåsættelsen.

Personalet var naturligvis chokerede oven på oplevelsen, og kunderne var usikre på, hvornår butikken kunne åbne igen.

Butikstyven blev fanget på overvågningsvideoen og er efterfølgende blevet anholdt af politiet.