Forside Nyheder Byråd behandlede vindmøllesag efter Esben Lundes exit

Byråd behandlede vindmøllesag efter Esben Lundes exit

Byråd behandlede vindmøllesag efter Esben Lundes exit

Lige nu læser andre

En skriftlig kommentar fra Ringkøbing-Skjerns kommunaldirektør viser, at uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) ikke var en del af byrådet, da forslaget om 25 vindmøller skulle behandles politisk.

Esben Lunde Larsen forlod nemlig det vestjyske byråd i 2013, og ifølge kommunaldirektøren blev ansøgningen fra vindmøllevirksomheden først indgivet i februar i år.

– Sagen er, at jeg ikke har været inhabil i sagen, for det blev drøftet, efter at jeg havde forladt byrådet, siger Esben Lunde Larsen til Ritzau.

Uddannelsesministeren kom i modvind, da det rygtedes, at han havde forsøgte at fremme et vindmølleprojekt ved Stauning Lufthavn i den vestjyske kommune.

Læs også

Både ministeren selv, hans far og hans bror har økonomiske interesser i projektet, da de har anparter i virksomheden.

I første omgang kunne Esben Lunde Larsen ikke erindre, om han var gået uden for døren, da han sad i byrådet, og dermed havde erklæret sig inhabil i den politiske behandling af vindmølleprojektet.

Kommunaldirektørens udtalelse kan derfor give et svar på, hvorfor hukommelsen svigtede.

Selvom det nu viser sig, at Esben Lunde Larsen ikke var indblandet i beslutningen om vindmølleparken, så har han tidligere udtalt til Ritzau, at politikere godt må fremme personlige interesser i deres politiske virke.

– Jeg mener afgjort, man skal have lov til at kæmpe for sager, som man har økonomiske interesser i. Vi er valgt til at varetage interesserne i det lokale område, man er valgt i.

– Og der er der jo mange, der også har stærke personlige interesser, man kan kæmpe for, sagde han til Ritzau tirsdag.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK