Forside Nyheder C20 Cap-indekset åbner det nye år nervøst med røde tal

C20 Cap-indekset åbner det nye år nervøst med røde tal

C20 Cap-indekset åbner det nye år nervøst med røde tal

Lige nu læser andre

Det danske aktiemarked åbner det nye år med en tilbagegang på knap to procent oven på weekendens diplomatiske spændinger mellem Saudi-Arabien og Iran.

Kort efter børsåbningen klokken 9.00 mandag lå C20 Cap-indekset i 1022, svarende til et fald på 1,7 procent.

Og det kan ifølge Nordeas seniorstrateg Tine Choi Danielsen for en stor del forklares med krisen i Mellemøsten og nervøsiteten for, at den udvikler sig yderligere.

– Oftest vil investorerne relativt hurtigt vende blikket tilbage mod den økonomiske udvikling, men den geopolitiske situation i Mellemøsten er en af de udfordringer for finansmarkederne i 2016, som man bør holde et vågent øje med, siger hun til Ritzau Finans.

Læs også

Også Kina bidrog til den kedelige stemning på den københavnske fondsbørs.

De nyeste indekstal for industriens forventninger i december gik tilbage, selv om der var ventet en stigning.

Det udløste kursfald på børsen i Shanghai på syv procent, hvorfor handlen ifølge nye regler blev suspenderet resten af dagen.

Tilsvarende faldt kurserne i Hongkong og Tokyo i omegnen af tre procent af samme grund.

Samtlige aktier i det danske C20-eliteindeks gik i rødt mandag morgen. Blandt de hårdest ramte var Nordea og FLSmidth med fald på mere end tre procent.

Derimod ser A.P. Møller-Mærsk-aktierne ud til at slippe mere nådigt. Her ligger faldene på knap 0,2 procent.

/ritzau/

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: