Cameron Diaz: Vi skal helst være unge hele livet

Aller Media

|

16/03/2014

Dagens topnyheder

Det ser dog ud til, at Cameron Diaz er tilfreds med den måde, hun ældes på, for i et smugkig på et interview med den amerikanske talkshowvært Oprah Winfrey fortæller skuespilleren åbent om, hvad hun har oplevet fra de kvinder, der ikke kan acceptere, at hun er blevet ældre.

- Kvinder giver ikke andre kvinder lov til at ældes med ynde. Og vi giver ikke os selv lov til at ældes med ynde, siger hun.

Skuespilleren må undskylde alder

Dermed henviser hun til, hvordan kvinder  nogle gange nedgør kvinder, der ligner deres alder. Cameron Diaz har nemlig oplevet, at kvinder har en tendens til at få andre kvinder til at føle, de har fejlet, hvis de ikke ligner 25-årige, når de er 40 år.

- For mit vedkommende føler jeg, at det næsten er som om, vi har fejlet, hvis vi ikke forbliver 25 resten af vores liv. Som om vi er fiaskoer. Det er en personlig…fiasko. Som om det er vores skyld, at jeg som 40-årig ikke stadig ser ud, som da jeg var 25, siger skuespilleren.

Cameron Diaz mener, at vi er besatte af ungdom og udseende. Læs mere på IN.dk

Til trods for dette så mener Cameron Diaz dog ikke, at der er noget galt med at ældes, og hun gør endda nar af de, der mener, at kvinder skal arbejde imod ældningsprocessen.

- Åh, det må du undskylde. Jeg var ikke i stand til at kæmpe mod biologien, siger hun sarkastisk.

Cameron Diaz promoverer sin bog

Cameron Diaz har medvirket i dette interview for at promovere sin nye bog med titlen The Body Book, og den 56-årige skuespiller Sharon Stone er også med for at tale om at ældes.

Cameron Diaz mener, at alle kan få hendes krop. Læs hvordan på IN.dk

Det er et program, som er produceret til Oprah Winfreys tv-kanal OWN med titlen Cameron Diaz & Sharon Stone: Aging Gracefully, der bliver sendt på amerikansk tv den 16. marts.

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk, Aller Media