Cameron: Jeg står fast på mine principper

Skrevet af admin

27/06/2014

Mest læste i dag

Den britiske premierminister er fredag morgen fast i mælet, da han ankommer til EU-topmøde i Bruxelles, hvor han i eftermiddag forventes at blive stemt ned i opgøret om, hvem der skal være den næste formand for EU-Kommissionen.

- Der er tider, hvor det er meget vigtigt at stå fast på sine principper og det, man tror på - selv om alle odds er imod en - frem for at gå med på noget, som man mener er helt grundlæggende forkert.

- I dag er en af de dage, siger en sammenbidt Cameron ved ankomsten til mødet.

Cameron siger direkte om luxembourgeren Jean-Claude Juncker, at han vil være "den forkerte mand" til jobbet som kommissionsformand.

Kun den ungarske premierminister, Viktor Orbán, ventes at følge Cameron og stemme nej, hvis den britiske regeringsleder for første gang i EU's historie vil benytte sin ret til at kræve en afstemning om besættelsen af jobbet.

/ritzau/