Canadisk parlament lukket af efter skud: Soldat såret

Parlamentsbygningerne i Canadas hovedstad, Ottawa, er lukket af, efter at der er blevet affyret skud tæt på bygningerne ved et krigsmindesmærke.

Øjenvidner siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at en soldat er såret af skuddene.

Efter at have skudt soldaten ved mindesmærket blev den formodede gerningsmand set løbe hen imod parlamentsbygningerne og ind i den største af dem, hvor han affyrede omkring 30 skud, siger flere vidner.

Ifølge politiet i Canada er den mand, som er mistænkt for at have affyret skuddene, kørt væk fra stedet i en bil og stadigvæk på fri fod.

Den canadiske premierminister, Stephen Harper, er ikke kommet noget til under episoden og har forladt parlamentet, som nu er omringet af politi og lukket af i en såkaldt lockdown. Flere parlamentsmedlemmer skriver på Twitter, at de er i sikkerhed, men alligevel bekymret.

Skudepisoden finder sted to dage efter, at en 25-årig formodet militant islamist kørte to canadiske soldater ned på en parkeringsplads i Quebec-provinsen. Den ene soldat mistede livet.

Tirsdag hævede Canada sit terrorberedskab fra "lavt" til "middel" på grund af en stigning i aktiviteten blandt radikale grupper som eksempelvis Islamisk Stat og al-Qaeda, oplyser en talsmand for regeringen.

Talsmanden sagde dog, at det ikke var et udtryk for en specifik trussel.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip