Cancellara styrter i Belgien: Kan misse klassikere

Tempo- og klassikerspecialisten Fabian Cancellara er blevet skadet efter et styrt i fredagens endagsløb E3 Harelbeke i Belgien.

Ifølge nyhedsbureauet AFP bekræfter schweizerens hold Trek Factory Racing, at han har pådraget sig brud på to ryghvirvler.

Det sker på det værst tænkelige tidspunkt lige op til de største forårsklassikere, som nu bliver uden Cancellara.

Han skulle have kørt Gent-Wevelgem på søndag samt Flandern Rundt (5. april) og Paris-Roubaix (12. april).

Efter godt 39 kilometer ramte Trek Factory Racing-rytteren asfalten sammen med en større gruppe ryttere, heriblandt John Degenkolb og Lars Boom.

Holdets direktør Dirk Demol fortalte efterfølgende til Sporza TV, at det sandsynligvis var en vandflaske, som forårsagede styrtet.

- Han slog sit håndled og den nedre del af ryggen. Han kunne ikke køre længere. Han så absolut ikke godt ud, fortæller Dirk Demol, der kunne se sin stjernerytter forsøge at fuldføre løbet.

Han måtte dog droppe forehavendet 10 kilometer efter styrtet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip