Cannes-hæder til Jane Campion

Skrevet af Aller

10/04/2013
Anerkendelsen, der kommer fra Campions europæiske instruktørkolleger, er opkaldt efter en Jean Renoir-film fra 1953 og hedder Carrosse d’Or. Den uddeles som belønning for nytænkning, mod og kompromisløshed i instruktion. Campion får trofæet overrakt den 16. maj i forbindelse med åbningen af festivalens specialsegment Director’s Fortnight. Carrosse d’Or-prisen er tidligere gået til instruktører som Clint Eastwood, Nanni Moretti, David Cronenberg og Agnès Varda. Campion blev i 1993 den første kvindelige filmskaber, som modtog Cannes-festivalens eftertragtede guldpalme. Den new zealandske instruktør vandt for »The Piano«, der året efter blev Oscar-nomineret og indbragte Campion den gyldne statuette for manuskriptet. I 1986 løb den nu 59-årige instruktør med kortfilmsprisen i Cannes for »An Exercise in Discipline - Peel« og i år bestrider hun hvervet som juryformand i denne specielle sektion.

Mest læste i dag