Capello uden løn i halvt år: Skidt for Ruslands image

Ruslands landstræner Fabio Capello mener, at hans manglende lønudbetalinger giver russisk fodbold et skidt ry internationalt.

Den 68-årige italiener har ikke fået løn i de seneste seks måneder.

- Problemet er ikke, at jeg ikke får løn, men at det går ud over Ruslands image inden for fodbold, siger Capello til nyhedsbureauet Itar-Tass.

- Jeg har aldrig hørt om lignende tilfælde, hvor man ikke har fået løn i seks måneder.

Italieneren fortæller, at det ikke var af økonomiske årsager, at han i 2012 takkede ja til jobbet som landstræner for Rusland.

- På det tidspunkt havde jeg mere økonomisk attraktive tilbud. Ruslands tilbud var mere interessant for mig, fortæller han.

Før sommerens VM-slutrunde, der endte med et hurtigt russisk exit, underskrev Capello en ny kontrakt gældende til og med VM om fire år, hvor turneringen foregår i Rusland.

Det russiske fodboldforbund skylder ifølge Itar-Tass italieneren godt 20 millioner kroner for det seneste halve år.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip