Cech får en ny chance i Chelseas mål

Efter 10 år som førstemålmand i Chelsea har Petr Cech mistet pladsen til belgieren Thibaut Courtois i denne sæson.

I weekenden er han tilbage i Premier League-kampen mod Hull. Det oplyser Chelseas manager José Mourinho ved fredagens pressemøde i Chelsea.

Courtois er småskadet og kommer ikke med i weekenden.

- Det er en chance for Petr, og en chance for Mark Schwarzer for at være på bænken. Jeg er helt rolig. Det er kun et mindre problem, siger Mourinho ifølge nyhedsbureauet AFP.

Petr Cech har fået spilletid i Champions League og i ligacuppen, men det er kun blevet til 66 minutter i Premier League siden sæsonstarten.

Sidst tjekken var med fra start i en ligakamp for Chelsea var midt i april.

Petr Cech har tidligere på sæsonen givet udtryk for, at han ønsker at forlade klubben, hvis situationen ikke bliver bedre, men det skal han ikke regne med.

- Jeg tror ikke, at det er muligt for ham at forlade klubben, og jeg har læst, at hans agent har sagt, at det ikke er sandsynligt, at han forlader Chelsea i januar.

- Dét, og så det faktum, at jeg ikke har hørt om nogen tilbud på ham, får mig til at tro 100 procent på, at han bliver her, siger José Mourinho.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip