Charlie Sheen afslører angiveligt senere i dag, at han har HIV

Ninna Andreasen

463 uger siden

|

17/11/2015

Dagens topnyheder

Rygterne om Charlie Sheen har længe været mange i tabloidpressen.

I denne uge kom et temmelig alvorligt et på banen. Ifølge flere medier har skuespilleren nemlig HIV. Det skriver Huffington Post

Rygtet begyndte med en artikel på Radar Online for to uger siden. I den stod beskrevet, at en “bad boy” fra Hollywood havde fået en HIV-diagnose for to år siden. I går kørte The National Enquirer så en historie om, at denne skuespiller skulle være Charlie Sheen.

Uafhængigt af det rapporterede TMZ, at skuespilleren vil fortælle om sin diagnose på talkshowet “Today” senere i dag.

Charlie Sheen har de senere år stået for mange overskrifter i sladderpressen, selvom der har været stille omkring ham siden hans tv-show “Anger Management” blev pillet af tv-programmet i 2014. I 2011 fik han et temmelig offentligt sammenbrud. Det betød, at han blev fyret fra serien “Two and a Half Men”, hvor han ellers i en periode havde været den højest betalte skuespiller på fjernsyn med en lønseddel på 1,9 millioner dollars - eller 13,3 millioner kroner. Per afsnit.

Læs også: Skuespiller går amok på sin ekskone: Du er en forræderisk opskyllet pattegris

Hverken folkene på tv-showet Today, hvor Charlie Sheen træder frem senere på dagen, eller Charlie Sheens folk har ønsket at kommentere sagen til Huffington Post eller andre.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: