Chauffør nåede ikke at bremse: 23-årig i livsfare efter lastbil-ulykke

En 23-årig mand er i livsfare, efter at han natten til onsdag blev kørt ned af en lastbil på Ledreborg Allé i Roskilde.

Ifølge politiet har lastbilchaufføren forklaret, at den unge mand pludselig stod midt ude på vejen i mørket, og at han ikke kunne nå at bremse op.

- Fodgængeren blev påkørt og klemt fast under lastbilen ved et af dækkene i knap en halv time, fortæller Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Roskilde Brandvæsen hjalp med at få den unge mand fri, efter at politiet blev alarmeret om uheldet klokken 04.18.

- Den påkørte blev bragt til Rigshospitalet i stærkt tilskadekommen tilstand, siger Martin Bjerregaard.

Politiets seneste melding fra hospitalet er, at den 23-årige er i livsfare.

Det er endnu uklart, hvad manden lavede ude på kørebanen.

- Det er for tidligt at sige noget om, hvorfor han gik rundt derude. Det er stadig ved at blive undersøgt, lyder det fra Martin Bjerregaard.

Bilinspektører skal nu forsøge at skabe klarhed over, hvad der er sket på stedet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip