Forside Nyheder Chelsea lejer nigerianer ud til ligakonkurrent

Chelsea lejer nigerianer ud til ligakonkurrent

Chelsea lejer nigerianer ud til ligakonkurrent

Lige nu læser andre

Nigerianeren Victor Moses har haft svært ved at slå igennem hos Chelsea, siden han skiftede til klubben fra Wigan for to år siden.

Nu ryger offensivspilleren igen af sted på en lejeaftale, da han ikke har udsigt til fast spilletid hos London-klubben.

I den kommende sæson tørner Moses ud på en etårig lejeaftale for Premier League-klubben Stoke.

Også i den forgangne sæson var den 23-årige lejet ud. Her optrådte han for Liverpool.

Læs også

Victor Moses fik et tidligt gennembrud i England, hvor han først spillede for Crystal Palace, inden turen gik til Wigan, hvor han havde succes fra 2010 til 2012.

Derudover har han foldet sig ud for Nigerias landshold, hvor han var fast mand under sommerens VM i Brasilien.

Stoke indleder den nye sæson mod Aston Villa lørdag klokken 16.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK