Chelsea må undvære topscorer i fire kampe

Skrevet af admin

10/04/2015

Dagens topnyheder

Chelsea har et komfortabelt forspring til konkurrenterne i toppen af Premier League, og det er manager Jose Mourinho formentlig ekstra godt tilfreds med set i lyset af, at han formentlig må undvære topscorer Diego Costa i de kommende kampe.

- Alle spillere - undtagen Diego Costa - er klar, sagde Jose Mourinho ifølge klubbens hjemmeside på fredagens pressemøde forud for søndagens opgør mod Queens Park Rangers.

Det er en muskelskade, Costa døjer med, og Mourinho regner med at have den spanske landsholdsspiller tilbage i starten af maj, så han er klar til at spille sæsonens fire sidste kampe.

Som det ser ud nu, må Premier Leagues førerhold undvære Costa mod Queens Park Rangers, Leicester, Manchester United og Arsenal.

Diego Costa er i gang med sin første sæson i Premier League og har indtil videre scoret 19 mål, hvilket gør ham til delt topscorer ved siden af Harry Kane fra Tottenham.

/ritzau/