Christina Watches er valgt fra til Post Danmark Rundt

Cykelholdet Christina Watches-Kuma, der har Bo Hamburger som sportsdirektør og Michael Rasmussen som kommerciel direktør, er ikke fundet stærkt nok til deltagelse i årets udgave af etapeløbet Post Danmark Rundt.

Danmarks Cykle Union (DCU) har udtaget tre andre danske hold til Post Danmark Rundt: Cult Energy-Vital Water, Riwal Cycling og Trefor-Blue Water.

Ud over Christina Watches-Kuma er også Designa Køkken-Knudsgaard siet fra. Løbsdirektør Jesper Worre forklarer om udtagelsen af de tre danske hold:

- Det har været et meget flot dansk cykelforår både nationalt, men også med mange flotte danske internationale resultater. Vi har lagt vægt på resultaterne i de kørte Post Cup-afdelinger, ved U23-DM, i de danske UCI-løb, ved DM i holdløb og selvfølgelig ved DM-ugen i Faaborg.

- Det er tydeligt, at de tre udtagne hold har niveauet og setuppet til at begå sig i Post Danmark Rundt, og vi er derfor glade for at kunne byde dem velkommen til vores løb, siger Jesper Worre i en pressemeddelelse.

Danske ryttere på de to danske UCI-registrerede hold, som er valgt fra, Christina Watches-Kuma og Designa Køkken-Knudsgaard, kan dog stadig blive udtaget til Post Danmark-holdet, der består af de bedste danske ryttere, som ikke er med.

Hvilke ryttere, der er udtaget til dette hold i 2014, offentliggøres tirsdag middag.

Årets udgave af Post Danmark Rundt køres fra 6. til 10. august med start i Hobro og mål på Frederiksberg Allé i København.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip