Claudia Rex kan stadig ikke danse, efter hun vrikkede om og forstuvede anklen, da hun og Mads Laudrup dansede slowfox i Vild med dans i fredags. Laudrup måtte bære hende fra scenen, og da dommerne havde givet deres point, blev hun hastet på skadestuen.
Læs også: Uheld i Vild med dans: Claudia på skadestuen
Derfor øver Mads Laudrup nu med Malene Østergaard, der dansede med skuespilleren Thomas Ernst, indtil de blev stemt ud i sjette. Claudia Rex er med i øvelokalet og lærer de to koreografien. Det skriver vmd.tv2.dk.
Hun håber fortsat, at hun er klar til at danse på fredag.
Læs også: Vild med dans: 'Ud med Allan' haler ind på 'Vild med Allan' på Facebook
Claudias Rex' skade gjorde, at Mads Laudrup måtte danse alene til lindy hop-maratonen. Han slap dog for at ryge i omdans, som han ellers også ville have klaret alene.