CNN slog alarm: Troede dildoer i homoparade var IS-flag

Skrevet af Morten Larsen

28/06/2015

Dagens topnyheder

En repræsentant for terrorbevægelsen Islamisk Stat deltog forleden i en festlig parade for blandt andet homoseksuelle og transkønnede personer, da en sortklædte mand viftede med det sort/hvide jihadist-flag blandt de mange regnbluefarvede bannere.

Sådan lød den overraskende og eksklusive historie fra nyhedsgiganten CNN i går, da tv-kanalen var med til at dække et stort gadeoptog i London.

De engelske gader blev indtaget af festlige demonstranter i en såkaldte pride parade, der blandt andet udtrykte deres tilfredshed med, at amerikanske homoseksuelle nu har fået  lov til at gifte sig med hinanden i alle stater.

Islamisk Stat er dog ikke kendt for at have meget sympati med homoseksuelles rettigheder - bevægelsen er derimod kendt for at jagte og dræbe folk, der ikke deler samme verdensopfattelse som den sunnimuslimske oprørsgrupper.

Derfor vakte det stor opsigt, da CNN-journalisten Lucy Pawle kunne fortælle seerne, at hun netop havde set terrorbevægelsens sort/hvide flag blandt det homoseksuelle og glade menneskehav til paraden i den engelske hovedstad.

- Jeg ser ud til at være den eneste som har lagt mærke til flaget. Ingen ser ud til at stille spørgsmål ved eller bide mærke i flaget, sagde en tydeligt stolt Lucy Pawle.

Læs også: Løkke slår fast: Kampen mod IS skal fortsætte

I virkeligheden var flaget en parodi på terrorgruppens flag, der blandt andet er set veje i baggrunden på de voldsomme videooptagelser af henrettelser, der har gjort Islamisk Stat berygtet.

Det, der på det ægte flag er arabisk bogstaver, var på det 'falske' flag tegninger af dildoer og andre former for sexlegetøj.

Ifølge norske Dagbladet bemærkede CNN-journalisten da også selv, at skriften på flaget fremstod lidt som noget volapyk, men ingen af nyhedsgigantens mange ansatte kastede et ekstra blik på de sexede tegn på flaget i London.

Derimod fik CNN hul igennem til en terrorekspert, der foran rullende kameraer fik lov til at kommentere på flaget, men efter nogle timer gik virkeligheden op for nyhedskanalen, og i dag er alle videoindslagene om det islamiske dildo-flag fjernet fra CNN's hjemmeside.